Internet til dit hjem

Er din boligforening medlem af Parknet, kan du få hurtigt internet til en lav pris.

Op til 10.000 Mbit/s1.000 Mbit/s er standard
Fra 68 kr./md.Uændret pris siden 2017
Hjælp alle ugens dageOgså aften og weekend
Tilmeld internet

Internet, der passer til dit behov

Faste månedspriser med frit forbrug. Vælg den hastighed, der passer til dig.

Måske har du det allerede – mange foreninger har nemlig en kollektiv aftale, hvor internet er inkluderet i boligen. Du kan nemt tjekke det og de hastigheder, vi tilbyder i vores online tilmelding.

Har din boligforening en kollektiv aftale?

Så er internettet allerede inkluderet i din opkrævning – og til en lavere pris, fordi hele foreningen er med. Du kan tjekke det i vores online tilmelding.

  1. Giga · Standard

    1.000 Mbit/s

    Rigeligt til de fleste husstande.

    Hvad er Giga?

    For de fleste husstande er 1.000 Mbit/s rigeligt – næsten uanset hvad I laver på nettet. Hele husstanden kan være online på samme tid, uden at det går ud over hastigheden.

    Har du Giga, skal routeren understøtte 1 Gbit/s (1.000 Mbit/s).

    Ved individuel aftale

    fra 68 kr./md.

    Kollektiv aftale: fra 53 kr./md.
  2. XGiga 2.5 · Bolignet (PDS)

    2.500 Mbit/s

    Til dig, der har brug for mere.Kræver bolignet (PDS) og aftale i foreningen

    Hvad er XGiga 2.5?

    XGiga 2.5 giver dig 2.500 Mbit/s på det bolignet (PDS), der allerede er i ejendommen.

    Vælger du XGiga 2.5, skal routeren understøtte 2,5 Gbit/s (2.500 Mbit/s). Ellers får du ikke den fulde hastighed.

    Se, om du har bolignet eller fibernet
    Ved individuel aftale

    fra 78 kr./md.

    Kollektiv aftale: fra 61 kr./md.
  3. XGiga 10 · Fibernet

    10.000 Mbit/s

    Til dig, der vil have det hurtigste.Kræver fibernet og aftale i foreningen

    Hvad er XGiga 10?

    XGiga 10 giver dig 10.000 Mbit/s og kræver fibernet i ejendommen.

    Vælger du XGiga 10, skal routeren understøtte 10 Gbit/s (10.000 Mbit/s). Ellers får du ikke den fulde hastighed.

    Se, om du har bolignet eller fibernet
    Ved individuel aftale

    fra 82 kr./md.

    Kollektiv aftale: fra 63 kr./md.
  • Samme hastighed op og ned
  • Frit forbrug
  • Løbende måned + 1 måneds opsigelse
  • 100 kr. i oprettelse
Tilmeld internetHvorfor står priserne som „fra“?

I tilmeldingen ser du kun de hastigheder og priser, der gælder for din adresse.

Sådan kommer du i gang

  1. Tilmeld dig internet

    Tilmeld dig Parknet, så vi kan aktivere forbindelsen.

  2. Vi giver dig besked

    Inden for 2 dage

    Der går op til to dage fra tilmelding, til dit internet er aktivt. Vi sender dig en SMS, når det er klar. Har du brug for det hurtigere, så ring til os.

  3. Tilslut kabel eller router

    Tilslut et netværkskabel fra vægstikket til din computer. Vil du bruge wi-fi, tilslutter du i stedet din router. Se vejledningen

Har du det rigtige udstyr?

Dit valg af kabler og router – og hvor du placerer dem – har stor betydning for, hvor godt dit internet fungerer. Hos Parknet vælger du selv dit udstyr – så du får præcis den kvalitet og pris, der passer til dig.

Vi hjælper gerne med router, kabler og spørgsmål om XGiga. Du kan få telefonisk vejledning og købe udstyr i vores butik på Nørrebro.

Spørg os, hvis du er i tvivl

Vi hjælper med tilmelding, spørgsmål om hastighed, router og meget mere.

Ring til Brugerservice
36 90 60 00
Hverdage
09–21
Weekend og helligdage
13–19
Skriv til osbrugerservice@parknet.dk

Det spørger andre om

Her finder du svar på det, vi oftest bliver spurgt om. Finder du ikke svaret, er du altid velkommen til at kontakte Brugerservice.

Kan jeg få internet med det samme?

Ja, det kan du normalt. Tilmeld dig først i vores online tilmelding, og ring derefter til Brugerservice på 36 90 60 00 – så sørger vi for, at dit internet bliver aktiveret med det samme.

Kan jeg selv vælge, hvilken router jeg bruger?

Ja. Hos Parknet vælger du selv, hvilken router du bruger, så du får den router, der passer til dig.

Er du i tvivl om, hvilken router du skal vælge, kan du købe en i Parknets butik.

Du er selvfølgelig også velkommen til at købe din router et andet sted. Vælg blot en router, der matcher den hastighed, du får fra Parknet, og som passer til størrelsen på din bolig. Så får du både den fulde hastighed og den bedste dækning. Har du Giga, skal routeren understøtte 1 Gbit/s (1.000 Mbit/s).

Har du XGiga?

Så skal din router kunne følge med. Vælger du XGiga 2.5, skal routeren understøtte 2,5 Gbit/s (2.500 Mbit/s). Vælger du XGiga 10, skal den understøtte 10 Gbit/s (10.000 Mbit/s). Ellers får du ikke den fulde hastighed.

Hvordan får jeg XGiga?

XGiga forudsætter, at din boligforening har indgået aftale med Parknet om opgradering af udstyret i ejendommen. Er aftalen på plads, kan du vælge XGiga i vores online tilmelding. Er den ikke, kan du tage det op med din bestyrelse.

Hvordan kan jeg se, om jeg har bolignet eller fibernet?

Du kan genkende det på, hvordan du forbinder din router eller computer til internettet. Udstyret kan se forskelligt ud fra bolig til bolig, men herunder ser du typiske eksempler.

Vægstik med et grønt netværksstik og et rødt telefonstik
Bolignet (PDS) Et vægstik med netværksstik – ofte et grønt stik til computer og et rødt til telefon. Vægstikket bruger ikke strøm.
Hvid fiberboks med lysdioder og tilsluttet netværkskabel og strømkabel
Fibernet En fiberboks, hvor du slutter netværkskablet eller din router til. Fiberboksen skal være tilsluttet en strømforsyning.

Er du stadig i tvivl, så kontakt Brugerservice – så hjælper vi dig.

Har jeg brug for en fast IP-adresse?

Som udgangspunkt bruger Parknet CGNAT. Det betyder, at din forbindelse ligger bag en fælles firewall, som blokerer direkte forbindelser fra internettet ind til dit hjem. Det giver en ekstra beskyttelse, og for langt de fleste er det den bedste løsning.

Måske har du brug for at kunne nå dit udstyr derhjemme udefra – fx din NAS, dit overvågningskamera eller din server. Mange NAS-enheder tilbyder i dag en cloud-løsning, der giver dig fjernadgang uden fast IP-adresse, så undersøg gerne den mulighed først.

Har du brug for direkte adgang, kan du bestille en fast IP-adresse.

Vær ekstra opmærksom på sikkerheden

Med en fast IP-adresse er dit udstyr direkte tilgængeligt fra internettet og ikke længere beskyttet af vores fælles firewall. Hold derfor altid router, NAS og andet udstyr opdateret, og brug stærke adgangskoder.

Bestil en fast IP-adresse
Hvorfor står priserne som „fra“?

Vores priser er faste, men de afhænger af, hvilken løsning der er valgt i din boligforening. Derfor kan prisen variere fra forening til forening.

Nogle boligforeninger ejer selv netværksudstyret i ejendommen. Andre foretrækker ikke at købe udstyret, men at leje det af Parknet. Så er udstyret inkluderet i en lidt højere internetpris.

De priser, der står på siden, er de laveste. Du kan se den præcise pris for din bolig i vores online tilmelding.

Er din forening ikke med i Parknet endnu?

Bliv en del af en medlemsdrevet forening. Sidder du i bestyrelsen? Kontakt os, så hører du, hvad en aftale kan betyde for jeres forening. Er du beboer? Tip din bestyrelse om Parknet.

Klar til at komme online?

Tilmeld dig internet i din bolig, så vi kan få dig godt i gang.

Tilmeld internet